Log in Registrer

Jeg elsker dej - min mand skal forkæles | Gæsteblog @Lineslys |

Bagselvbox historie

Jeg elsker dej - min mand skal forkæles

Det er søndag morgen og lyden af fuglene der synger ude foran vinduet blander sig med den knasende lyd af bobler fra vandet der koger i kaffemaskinen, solen strækker sig ind ad vinduet og når forbi det halvt nedrullede gardin og over på spisebordet, hvor den oplyser dampen fra de lune surdejsstykker i brødkurven. Duften af surdej og frisklavet kaffe når snart ind i soveværelset, hvor den vækker min mand som stadig ligger og sover. Nu skal han op, op til en dejlig morgen og friskbagt bagerbrød.

 

Det er blevet nemt at forkæle min mand

Her hjemme er det altid min mand der står i køkkenet. Han står for det hele: Madplan, indkøb og madlavning. Det er fordi jeg er sygemeldt med stress og har meget svært ved at overskue planlægning af ugens retter, lange handleture med en masse mennesker rundt om mig og alle de gryder der snart koger over. Men jeg vil så gerne hjælpe til. Jeg vil så gerne give lidt igen en gang imellem og få min mand til at føle sig forkælet. Bagselvbox giver mig den mulighed. Jeg bestiller bare den kasse jeg vil have, så kommer de og stiller den ved døren og allerede næste morgen kan jeg bage de lækreste surdejsstykker og snegle til mind mand og mig selv. Det smager ligesom det brød man køber ved bageren, bare lige lidt bedre og så er det jo stadig friskt og lunt - lige til at sætte tænderne i.

Rugbrød til morgenmad og romkugler til kaffen

Nu har vi fået brød og kager fra Bagselvbox et par uger og har derfor prøvet lidt af hvert. Min mand elsker selv at bage og kan derfor godt være lidt kritisk når det kommer til andres bagværk, men bagværket fra Bagselvbox har alligevel formået at imponere ham. Især surdejsstykkerne har givet ham inspiration og blod på tanden til at lave noget der er lige så godt.

Jeg selv er helt forelsket i deres græskar rugbrød. Altså, når det første man tænker på om morgenen er, at skære et stykke rugbrød til sig selv - ja, så må det jo være godt, ikke? Det er groft, men stadig blødt og saftigt. Det er ikke for surt, men heller ikke for sødt. Det er ligesom det perfekte rugbrød skal være, i min optik.

Vi har godt nok ikke nogen børn, men når det kommer til romkugler, så er vi nok begge to nogle barnlige sjæle. Det er hyggeligt at sidde og trille dem sammen, men det er endnu hyggeligere at sidde og spise dem sammen til eftermiddagskaffen.

Altså, når det første man tænker på om morgenen er, at skære et stykke rugbrød til sig selv - ja, så må det jo være godt, ikke?
Som min afsluttende note vil jeg lige anbefale nye hjemmebagere at læse vejledningen der bliver sendt med Bagselvboxen ekstra grundigt, så man ikke kommer til at lave fejl.
Jeg havde for eksempel overset, at rugbrødet skulle tages op og hæve i køleskabet et døgn før jeg bagte det. Det resulterede i et noget fladt rugbrød, men som dog alligevel smagte rigtig godt. Anden gang jeg skulle bage et rugbrød gik det dog bedre og det blev noget højere.

Jeg håber i får lige så meget glæde af Bagselvboxen som min mand og jeg har!

Om forfatteren:

Mit navn er Line og jeg er gastric bypass opereret i 2015. Jeg vil gerne leve sundt, men for mig handler det om at finde balancen i min daglige kost. Det betyder at jeg tillader mig selv at spise romkugler og hvidt brød en gang imellem. Sidste år blev jeg sygemeldt med stress og har siden da forsøgt at få min hverdag som stressramt til at hænge sammen.

Hvis du vil vide mere om mit eventyr, kan du finde mig på Instagram, hvor jeg hedder Lineslys


Nyere opslag